info@prologo.dk

værd at vide om polyester

Polyester er et fabriksfremstillet materiale i modsætning til naturmaterialer som cashmere, bomuld og silke. Polyester produceres som en tråd, der efterfølgende væves til en metervare (stof), der kan skæres i mål efter behov.

Polyester fremstilles ved en ren kemisk proces, hvor der anvendes råolie og naturgas. Denne type betegnes ofte som “Conventional Polyester”.

En anden fremstillingsmetode kendes under navnet “Recycled Polyester”. Recycled Polysester produceres af genbrugsplast; bl.a. plastflasker.

Det anslås, at der på verdensplan sælges 1 mio. plastflasker (med vand eller andet indhold) hvert eneste minut. Det bliver til ret mange enheder, som skaber en stor og velkendt miljø udfordring. Det anslås eksempelvis, at det kan tage helt op til 450 år for en helt almindelig plastflaske at blive opløst i naturen.

Vi anbefaler i langt de fleste tilfælde, at man vælger en løbetrøje produceret af recycled polyester. Recycled polyester består ofte af netop plastflasker, så i stedet for at bruge ressourcer på at nedbryde plastikken, får affaldet fornyet liv, når du motionerer. Det synes vi, giver god mening.

Der forskes rigtig meget i, hvordan man laver den bedste og mest effektive polyester. I bund er principperne forholdsvis ligetil:

  • Fugten (sveden) skal flyttes fra indersiden til ydersiden af materialet hurtigst muligt. Det er med til at sikre, at huden forbliver så tør som mulig og stoffet føles blødt og rart på huden.
  • Så snart fugten når til ydersiden af stoffet, skal det spredes over et større areal. Et større areal kombineret med bedre luftcirkulation gør, at sveden fordamper hurtigere.